For kunstner Dagmar Petersen gælder det om skabe værker, som bliver ved med at tale til os, selv om verden er i evig forandring. Hun har døbt sit værksted for Poetry lab, fordi hun eksperimenterer og omsætter poetiske stemninger til tryk.
”Jeg fortolker blomster. Jeg har lavet en serie, som jeg kalder florografi. Egentlig er det et victoriansk blomstersprog, hvor man med blomster kunne sige det, man dengang ikke måtte eller kunne sige med ord. For mig er blomster umiddelbare – og jeg ville gerne fortolke blomsternes umiddelbare stemning,” fortæller Dagmar Petersen.
Hendes værker er unika. Såkaldte monotopier. I modsætning til serigrafier, som er en serie af grafik, er der kun en af slagsen.
”Jeg maler frihånd på en trykramme og bruger alle de farver, jeg vil. Det svarer til at male på et lærred, motivet bliver bare trykt over på silken. Det kan jeg kun gøre én gang, og jeg kan kun trykke det én gang. Efter trykket er kommet over på silken, bliver værket dampet.
Hun forklarer, at den kemiske proces gør, at farven reagerer ned i silken. Det giver et andet udtryk, end hvis det var trykt på papir eller var et overfladetryk på stof.
”Farven ligger helt dybt nede, og afspejler det lys, vi har herhjemme. Om sommeren vil billedet suge lyset og afspejle farverne meget kraftigt, og om vinteren er udtrykket mildere. Alle farverne er blandet efter den danske natur, det vi kommer af.”
Når unika-trykkene er færdige, bliver de monteret, syet op på papir og indrammet i rammer af massiv egetræ. Hver værk er forskelligt. Kunstneren har ingen standardstørrelser. Det er motivet, som bestemmer silkens størrelse.
Dagmar Petersen er uddannet tekstildesigner. Hun stødte på teknikken med silke i London, hvor hun havde et praktikforløb.
”Det er meget britisk at anvende smukke blomster til fashion og boliginteriør. Da jeg kom hjem, følte jeg, at jeg sad fast i det fine, smukke og meget symmetriske. En dag, da jeg stod og arbejdede med rammer, tippede jeg dem egentlig lidt i frustration, fordi jeg ville vaske rammerne ud. Farven begyndte at løbe. Jeg arbejdede videre med det udtryk, men parkerede det lidt, da jeg blev færdiguddannet,” forklarer Dagmar.
Hun fik et job i branchen, hvor hun tegnede børnetøj.
”Men jeg savnede mit håndværk og at have fingrene i materialerne. Jeg havde lyst til at lave noget, som ikke kun er præget af trends, men er ladet med en hel masse værdier, tanker og umagehed, som gør, at man har lyst til at beholde det. Så kom coronaen, og der var fyringsrunder, og jeg tænkte, at jeg egentlig gerne vil derfra og sagde min stilling som printdesigner op. Det var i maj 2020,” siger Dagmar.
Hun gik efter drømmen om at skabe et værksted og et rum fjernt fra Bangladesh-produktion og fashion-shows.
”Det var for langt væk fra mig værdimæssigt. Jeg tror på, at man skal gøre sig umage at skabe noget, som holder over lang tid. Hvor man arbejder med ærlige materialer og giver plads til et håndværk, der tager tid.”
Det er helt centralt for hende, at der med silken ikke er nogen fortrydelsesret.
”Når jeg arbejder med på den måde, får man min hånds tegn med ind i det. Det skaber noget nærvær, vi ikke har så meget af længere. Vi er vant til det redigerede på computeren, hvor vi bare sletter, hvis det ikke er perfekt. Men hvis cirklen ikke er helt perfekt rund, så siger den dig mere, end hvis den er helt perfekt,” siger Dagmar.
Hun lancerede sin tryk på Instagram i marts i år. Både på papir og på silke.
”Og det er dem, jeg lever af nu.”
Det har spredt sig til, at Dagmar Petersen også laver specialbestillinger.
”Det kan være nogen, som har en blomst, der betyder noget særligt for dem. Jeg har lige lavet en kastanjeblomst til et par, som fandt hinanden under et kastanjetræ for ti år siden.”
Park Fermé, Rosbjergvej 54F
Dagmar Petersen fra Poetry lab havde værksted i en container i Aarhus, da hun fik kontakt med Stine Rosgaard fra Wabi Sabi Nordic. Hun manglede plads til at kunne arbejde med sin silkekunst og et sted, som var dejligt at være.
”Vi flyttede herud i november 2021. Det er så dejligt, at jeg har fået nok plads til at arbejde med silken. Og så er her dejligt at være,” siger Dagmar Petersen, der nyder sit store værksted.